Simpelt generisk budskab

Et website med et indlysende navn bliver husket. Ejendomsmæglere taler om de tre B’er – beliggenheden, beliggenheden og beliggenheden, og noget tilsvarende gælder på nettet.

En god virtuel beliggenhed kan man få ved at vælge et generisk domæne som afspejler virksomhedens aktivitet. For eksempel er www.cykler.dk og www.kontormøbler.dk to gode virtuelle beliggenheder. Begge disse websites er udsprunget af fysiske butikker med mere komplicerede navne.

Et generisk navn har den fordel at besøgende uopfordret kommer forbi. Det sker når en person lige tjekker den naturlige webadresse i forhold til et aktuelt behov. Adressen bliver altså i sig selv et simpelt generisk udskab.

I de fleste tilfælde kan generiske navne benyttes uden at der er behov for varemærkeregistrering – og uden at der er risiko for at krænke andres varemærkeregisteringer.

Generiske domæner kan også være interessante for virksomheder med stærke varemærker. For eksempler sender herretøj.dk de besøgende videre til smartguy.dk – og giver dermed det stærke brand en ekstra eksponering som ellers ville kræve annoncering.

Læs mere:
Handel med websites